Sara Blædel

Den populære krimiforfatter brød igennem i år 2000 med sin første krimiroman Anne-Marie: Dronning uden rige. Siden da har hun gang på gang blæst danskerne bagover med spændende krimiromaner, og flere gange er Sara Blædels bøger endt på bestseller-listerne.

I ånden af Nordic Noir går opklaringsarbejdet i gang, når kriminalassistent Louise Rick og journalist Camilla Lind bevæger sig frem i nervepirrende kriminalsager, der er svære at lægge fra sig. Skildringen af de to kvinders liv, deres karriereambitioner og problemer i privatlivet, kædes sammen med samfundsrelevante emner såsom overgreb mod kvinder, æresdrab og kvindehandel.

Sara Blædel har vundet en række litteraturpriser, herunder blandt andet Det Danske Kriminalakademis debutantdiplom, De Gyldne Laurbær og Krimimessens Publikumspris.

Få krimi i ørene med Sara Blædels lydbøger

Flere af Sara Blædels bestseller-romaner er også at finde på den digitale lydbogshylde.

Dødelig alvor er en novellesamling fra 2012 med små kriminoveller af forskellige forfattere, blandt andre Sara Blædel.

Kald mig prinsesse er opfølgeren til ”Grønt Støv”, én af de mange krimiromaner i rækken om kriminalassistent Louise Rick, og handler om en ung kvindes voldtægt, der nu skal opklares.

Bedemandens datter er første bind i én af Sara Blædels nyere triologier med Ilka som hovedperson. I bogen rejser Ilka til USA for at rydde op efter sin afdøde far, hun i mere en 30 år ikke har haft kontakt til.

Dødsenglen fra 2010 er efterfølger til Blædels ”Hævnens Gudinde” og er sjette bog i rækken om kriminalassistent Louise Rick. Dødsenglen, der er et meget gammelt og kostbart glasikon, forsvinder pludseligt få måneder efter et dødsfald, der ikke længere ses som en ulykke. Louise Rick er på sagen.

Kvinden de meldte savnet fra 2014 handler om en savnet dansk kvinde, der efter 18 år pludselig findes skuddræbt i England. Naturligvis er det en sag, Louise Rick må efterforske.

Ilkas arv er andet bind i triologien om Ilka og er efterfølger til ”Bedemandens Datter”. Her følger vi Ilka, der stadig befinder sig i USA, og som gradvist bliver klogere og klogere på, hvad for en mand, hendes far var.

Den tredje søster fra 2018 er afslutningen på triologien om Ilka.

Lyt med på Sara Blædels krimiromaner

Vil du høre mere med Sara Blædel, kan du høre alle hendes bøger indtalt i lydbogsuniverset Mofibo. På Mofibo kan du få 14 gratis prøvedage med vores link, og herefter koster det kun 129 kroner om måneden at kunne høre alle de bøger, du vil.