Bogtips

Derfor læser vi bøger og lytter til gode lydbøger

For mange århundreder siden blev skriftsproget kombineret med blanke sider og et omslag, og vupti, så havde man en bog. Vi har siden da læst og skrevet bøger på livet løs, men hvorfor er det, at vi så godt kan lide at læse? Svend Brinkman, forfatter og professor i almen psykologi, siger, at vi læser gode bøger af mange forskellige årsager: Vi læser for at forstå os selv og andre mennesker, samt for at få et frirum og nye idéer samt inspiration. 

Papmaché-reglen

Papmaché-Reglen giver dig regler at leve efter

Med Hella Joofs bog Papmaché-Reglen, får du hendes bud på 25 regler, som…

Læs mere

Tre gode grunde til at lytte til bøger

Måske læser eller lytter du allerede til en masse bøger i forvejen. Men hvis ikke du gør, så kommer vi her med tre grunde til at komme i gang med gode lydbøger:

1. Din hjerne stimuleres og holdes aktiv
Når du læser en bog, eller lytter til en lydbog, så træner du faktisk din hjerne og holder den i gang. Man danner sine egne billeder i hjernen, når man læser eller lytter til fortællinger, hvilket er mere krævende end at se film, hvor disse billeder allerede er givet.

2. Du kobler af
Når du koncentrerer dig om at læse, så forsvinder du ind i en anden verden. Derfor er det en god måde til at få et frirum fra hverdagens trummerum, eller hvis du føler dig stresset.

3. Du udvikler dit sprog og ordforråd
Du forbedrer dit sprog og dit ordforråd, hvis du prioriterer at læse lidt hver dag. Du vil opleve at have nemmere ved at finde ord og synonymer, og at dit sprog bliver mere velformuleret.  

Sådan finder du gode lydbøger

Det er vigtigt at give sig tid til fordybelse, så du kan koble af samtidig med, at du lærer noget nyt. Find den genre, som du har mest glæde af fx krimi, romantik, fantasy eller science fiction, men lad dig også inspirere af bogtips og andre genrer på de forskellige lydbog-apps.